Billedet forestiller Københavns kommandant, generalmajor Heinrich Ernst Peymann, tage afsked med sin næstkommanderende og flådens faktiske chef, kommandør Steen Andersen Bille, mandag den 17. august 1807 sent om eftermiddagen, da Bille er på vej ud til roflotillen for at lede et kanonbådsangreb mod den engelske flåde! 

Det ved vi fra Billes Journal, også kaldet Grodtschillings Journal, som befinder sig på Marinens Bibliotek.

I sin bog Den danske marines uniformer gennem tre århundreder (fra 1974) oplyser kommandørkaptajn E. Borg at tegningen er signeret "E pinx 1807". Det er latin og betyder "han tegnede det i 1807". Men Borg konkluderer alligevel at

"billedet må dog være malet senere end 1807. Steen Bille, der er gengivet i viceadmiralsuniform, var i 1807 komman- dør og udnævntes først til viceadmiral 1825. 1829 blev han admiral. Han bærer på tegningen Dannebrog ordenens Storkors, som han modtog i 1811. Det må derfor anses for berettiget at datere tegningen i tidsrummet 1825 - 1829, medens Bille var viceadmiral, idet det må anses for udelukket, at Eckersberg skulle have tegnet Bille 1807 i en uniform, som han først bar ca. 20 år senere. Man kan dog undre sig over, at Bille har godtaget, at Eckersberg har tegnet ham i en uniform, som han ikke bar i 1807" (p 198). 

Såvidt Borgs argumentation for at tidsfæste tegningen og dermed en afvisning af at Eckersberg rent faktisk kan have set de to herrers afsked.

Borg argumenterer herefter for at signaturen "E pinx 1807" henviser til begivenheden, og ikke til hvornår tegningen er fremstillet, for så at fortsætte:

"At datere et portræt [...] udfra de eventuelle ordensde- korationer den pågældende bærer, lader sig heller ikke altid gøre med sikkerhed. Sådanne ordensdekorationer blev tit påmalet portrættet flere år efter dets fremstilling".

Men alligevel afviser Borg at tegningen kan være fra 1807, netop fordi Bille bærer viceadmiralsuniform og Dannebrog ordenens Storkors. Men en senere tilføjet rettelse eller unøjagtighed bør iht. hans egen argumentation ikke automatisk medføre en afvisning af tegningens troværdighed og egen datering, som er 1807. Tegningen i sin helhed kan jo godt være troværdig, selv om detaljer er tilføjet senere. Borg  oplyser (p 31), at

"1801 er et mærkeår i søetatens uniformshistorie, idet der for første gang indførtes gradstegn for alle søofficerer i form af distinktionsepauletter. Indtil dette år havde der kun været forskel på uniformerne for flagmændene (= admiraler) og for de øvrige officerer, der fra kommandører til sekondløjtnanter bar samme uniform med epauletter uden hensyn til graden."

De nye epauletter...skulle bæres een på hver skulder og beskrives således i admiralitetets bekendtgørelse:..."For de virkelige admiraler 3 sølvstjerner, for viceadmiraler 2 og for kontreadmiraler 1. For kommandører en sølvindfatning over Kantillerne..."." 

Billes epauletter er tegnet med to sølvstjerner, og dermed bærer han en viceadmirals distinktioner. Borg beskriver endvidere (p 37) søofficerernes uniform:

"Et reglementeret sabelgehæng indførtes første gang 1806 ved resolution 28 feb. Det skulle være af sort lakeret læder med to forgyldte løvehoveder som spænde og en hage til at sammenhæfte gehænget foran. Undtaget fra at anvende dette gehæng var de officerer, der gjorde tjeneste ved Søkadetkorpset [...]. Samtidig med denne bestemmelse afskaffedes stadsuniformen for admiralsklassen [...]. Dog skulle admiralerne ved højtidelige lejligheder til den daglige uniform bære støvler med guldtresser og guldkvast" (p 37).

Det svarer ganske rigtigt til den uniform Bille bærer på tegningen. "Den 15. januar 1783", fortsætter Borg (p 27), skulle

"kun (admiralerne) beholde galoner om opslagene. Ligele- des bevarede de den røde krave med galoner samt hatte med galoner og hvid fjer. For øvrige officerer indførtes ponceaurød krave uden galoner [...] samt på venstre skulder en guldepaulet af maadelig størrelse".

Både Billes og den siddende søofficers uniform er i overensstemmelse med denne beskrivelse, idet sidstnævnte enten er secondløjtnant med to rosetter, hvoraf kun den ene kan ses på hans venstre skulder, eller kaptajnløjtnant uden rosetter, og i så fald er det en knap til at fastholde epauletten, der kan ses på skulderen (jvf fig 7, p 32 i Borgs bog). Og endelig blev det i 1798 bestemt (p 31) 

"I forbindelse med en ændring af uniformen for kadetter, [...] at de officerer, der gjorde tjeneste ved Søkadetkorpset skulle bære samme uniform som kadetter, dvs kjole med blå krave og blå benklæder" (min kursivering).

Så i stedet for at fokusere på Billes uniform som en admiralsuniform, skal vi hellere fokusere på lighederne med den siddende søofficers uniform. 
Begge uniformer er blå - og faktisk er det meget begrænset, hvor stor forskel der overhovedet er på uniformerne. Billes uniform er ganske vist tegnet med admiralsklassens insigner: to stjerner på skulderen, støvler med guldtresser og guldkvast, galoner på opslagene og på den røde krave, sabelgehæng, samt hatten med galoner og fjer. Og så også Dannebrog ordenens Storkors. "Sådanne ordensdekorationer blev tit påmalet portrættet flere år efter dets fremstilling" (som Borg skrev). Så alle Billes admirals insigner kan sagtens være tilføjet senere. 
Men sammenlignet med den siddende søofficers uniform er forskellen begrænset. Og det er det væsentlige. 

Grundlæggende bærer Bille jo blot en blå søofficersuniform ligesom den siddende søofficer. 
Men Billes uniform er under al kritik sammenlignet med Peymanns ulastelige uniform: kjolen er for lille, så den strammer over brystet; de to nederste knapper kan slet ikke knappes! Kjolen og bukserne skiller, så skjorten kan ses. 
Spørgsmålet er derfor ikke, hvorfor Bille har godtaget, at Eckersberg har tegnet ham i en uniform, som han ikke bar i 1807, men derimod:
hvorfor har Eckersberg vovet at tegne Københavns tiljublede søhelt i en uniform som var for lille, som sad dårligt og som efterlod et indtryk af at han var småfed og ligeglad med sit udseende?

Fordi Bille rent faktisk så sådan ud! 
Det er et øjebliksbillede vi ser her. Og derfor blev skitsen ikke til andet. Men det ændrer jo ikke ved at tegningen findes. Hastigt tegnet for bare at fastholde situationen. 
Bille er på vej ud til roflotillen for at lede angrebet mod englænderne mandag den 17. august 1807 kl. 6½ om aftenen. I mangel af en egentlig kampuniform har han iklædt sig en skoleuniform der er for lille, men som han har kunnet tillade sig at få ødelagt. Om den så efterlod andre med et indtryk af tilfældighed, var vel ret ligegyldigt. Det var næppe det der spillede den største rolle lige før en væbnet kamp i robåde mod sværtbevæbnede krigsskibe! 
I sidste øjeblik kommer Peymann, som det elskværdige menneske han var, for at tage afsked med ønsker om held og lykke i den forestående kamp mod fjenden. Og Bille vender sig om for at trykke Københavns kommandant i hånden.

Og den afsked kan Eckersberg godt have set, for vi ved at Bille ledede et kanonbådsangreb mod den engelske flåde den 17. august 1807. Og han gjorde det kun denne ene gang.