Kronprinsen
beordrede Admiralitetet den 7. august til at klargøre den flydende og den
faste defension, men han fandt det ikke nødvendigt at klargøre flåden.
Kanonbådsflotillen blev dog gjort klar.
Københavns
Søforsvar i 1807 var baseret på flådeplanen fra 1806 hvori det var
besluttet at skabe en kystforsvarsflotille som kunne samarbejde
med hærstyrkerne. Flotillen blev også kaldt en bevægelig defension imodsætning til den faste defension (som bestod af fæstningsværker) og
til den
flydende defension (som bestod af blokskibe). Men kun en begrænset del af flådeplanen var realiseret
i 1807.
Flådeplanen
var i øvrigt baseret på forsvarsplanerne fra tiden op til englændernes angreb i
1801 som byggede på at angrebet kom fra søsiden. Men englændernes
angreb i 1807 skete med landbaseret artilleri. Den engelske flådes opgave var at sørge for transporten
og for landsætningen; bombardérskibene fra "Naval
Brigade" blev dog anvendt som supplement.
Trekroner
meldte således den 17. august at afstanden til den fjendtlige flåde var for stor
til at mortererne kunne række, og 'Prøvestenen' rapporterede den 20. at nok
kastede de engelske bombardérskibe nogle bomber som faldt i vandet mellem
blokskibene og landet, men intet vigtigt var hændt!
|